Sociale medier – Den nye sundhedsvej? | DCFysioterapi

Jeg er det man vil kalde en millennial. Jeg er 37 år og har oplevet at vokse op med internettet og skiftet fra analog til digital.

Generationen før mig havde nogle individer som oplevede det samme, men mange havde allerede været igennem deres teenagealder og blev voksne før internettet og specielt sociale medier blev en ting. Generationerne efter mig vil altid have internettet og smartphones som en del af deres verden, men jeg kan stadig huske fastnettelefonen, VHS-Bånd, kassettebånd og alle disse gamle analoge ting.

Da jeg blev 13-14 år var Nokia, nok det mest trendy i telefoner. Alle havde en 3310 og den kunne personaliseres med diverse covers. Fedt!

For mig var sundhed, det som mine forældre fortalte. Vi har altid haft en flydende tilgang til kost, og her mener jeg ikke at alt skulle blendes, men at vi nogle gange spiste meget usundt og andre gange meget sundt.

Min motion kom i at jeg cyklede alle steder og dyrkede sport, men gik ikke op i at folk skulle se mig gøre det, jeg gjorde det bare. Min udvidede viden om sundhed kom fra skolen i lys af rådene fra sundhedsstyrelsen – Kostpyramiden, hvor mange minutter man skulle være aktiv – og så var jeg fast inventar hos vores sundhedsplejerske, fordi jeg var overvægtig.

Jeg var rimlig heldig med at jeg aldrig er blevet mobbet med min størrelse. Jeg kunne jo bevæge mig og kunne dyrke sport på højt plan, så folk var ikke i tvivl om at jeg kunne noget. Når man kommer fra en by hvor håndbold, fodbold og badminton er de 3 store, så gør det noget at man giver sig i en af de 3 sportsgrene.
Stadigvæk, alt var kun for mig selv og ikke for andre, fordi man var ikke på, som i dag. I dag har stort set alle har en smartphone og er koblet op på nettet. Vi har en digital version af os selv og for mange er det den de identificere sig med.

Online identitet – Positivt og Negativt

Sundhedsstyrelsen, har lavet en undersøgelse* som viser at unges færden på sociale medier, kan både være positivt, men også negativt. De yngre generationer, (Z og Alpha) bruger sociale medier, som de egentlig er tiltænkt – til at udvikle og udvide deres sociale kreds. Meeen og der er et stort men, de små ”thumbs up”, likes, hjerter og hvad man nu kan give, promovere en frigivelse af dopamin og serotonin i hjernen. Hormoner som er en del af ”Feel-good” hormonerne, sammen med oxytocin, som er meget afhængighedsskabende. For at få en dybere forståelse af hvordan sociale medier ”hacker” vores hjerner, kan det anbefales at se ”The Social Dilemma” på Netflix. Den fortæller hvordan sociale medier er designet til at fremkalde bestemte følelser hos brugerne.

Men effektivt vil det at være på hele tiden, udvikle FOMO – ”Fear of missing out”*, fordi man jager det næste høj og man vil ikke være udenfor ”klubben”. Det har jo nok altid har været der, det er bare ikke blevet beskrevet som et decideret fænomen.

Før internettet og de sociale medier, måtte man ringe til folk og lave aftaler, uden det var til offentlig skue. Så man var nok bare mere ”Nå, jamen sådan er det”. Man ser FOMO både i unge, men også i voksne individer. Det her med at være på hele tiden har gjort vores verden mere stresset.

Men hvor kommer sundheden så ind i det?

Sociale medier er fantastiske værktøjer for at kunne promovere sin virksomhed – jeg selv promovere heftigt på både Facebook, Instagram og TikTok.
Mit felt er inden for sundhedssektoren og derfor kæmper jeg om en plads på et marked der er OVERFYLDT med content fra fitnessinfluencers. Som FatPhysio, er jeg ikke der hvor at kroppen måske sælger sundhed og sund livsstil, det er i hvert fald meget paradoksalt at jeg, som mand med 1.5 X en mands kropsvægt, fortæller DIG at bevægelse og sund kost er vejen frem. Men her er det vigtige, jeg er uddannet og har erfaring indenfor området.

Problemet er at det overfyldte sundhedsmarked, ikke er reguleret. Det vil sige, der er meget lort derude, som promovere detoxkure, promovere forskellige spiseforstyrrelser (forklædt som andre termer), promovere negativ syn på kroppen – specielt overfor unge individer.

Et review* af Mazzeo et al, har dykket ned i mange af de undersøgelser der netop omhandler kropsimage, sundhed og mentalt helbred for unge, 10-30 år, når de færdes på sociale medier.

De dækker mange perspektiver, heriblandt brugen af filtre til at redigere billeder/videoer, hvordan kultur promovere negativ kropsimage, hvordan “kropspositivisme bevægelsen” har påvirket de unge og mange andre aspekter.

Problemet med alle de studier de undersøger, er at de er meget fokuseret på unge kvinder, ikke så meget de unge mænd. Hvilket forfatterne selv belyser er en skævvridning.

De kommer ind på tiltag som lovmæssig regulering for brugen af sociale medier, undervisning i kropspositivisme, brætspil som åbner op for snakken om brugen af sociale medier og accept af krop og sundhed.

Det korte af det lange er at der er ikke rigtig nogle tiltag der virker i det lange løb. Mange af tiltagene har en initial positiv effekt – de unge mærker forøget selvværd, mindre mobning og er mere accepterende overfor deres kroppe og sundhed, men jo længere tid der går desto mere ser man en regression. De unge får svære ved at være kritiske overfor det de ser på de sociale medier og svære ved at opleve et forøget velvære og accept af egen krop.

Det her er mit take på “Kropsaktivisme” og dens påvirkning af samfundet
Hvis man tager “Kropspositivisme”, som Mazzeo el al selv snakker om i deres artikel, så har det en afstamning fra 1960’ernes feminisme, som på trods af gode hensigter, desværre igen er blevet skævvreden. Drevet af sociale medier og analoge medier, har der er i de senere årtier, kommet denne her “Fat-Acceptance” gruppe op, hvilket jeg personligt ikke har noget i mod. Vi vil alle gerne accepteres for hvem vi er, men for mig ryger den af sporet, fordi der er så mange ting ved at være overvægtig der kan være farligt, men bliver negligeret af dem som har dette synspunkt. Jeg kommer ind på det psykologiske fænomen bag dette, længere nede i indlægget.
Men der er følgesygdomme som diabetes, der kan være hjertekarproblematikker, søvnapnø, forøget sandsynlighed for blodpropper, der er øget vægtpåvirkning på led og en masse andet.
Derudover, så har det, at sociale medier har skubbet de forkerte aspekter af “Kropspositivisme” og “Fat-acceptance” frem, lagt et socialt pres på interaktionen blandt mænd og kvinder, hvor mænd skal acceptere og lyste efter alle kvinder, men kvinder må gerne sortere mænd fra. Det er med til at skabe endnu større uligevægt i samfundet, som i sidste ende kan spiraliserer mænd ned i et sort hul og kvinder ned i et sort hul.

Men hvad faen sker der?

Grunden til dette, er at sociale medier bruger algoritmer, altså programmering, til at opspore hvad, lige præcis du, kan lide at se på og så linker den dig videre til noget der minder om det. Værende positivt eller negativt.

Så hvis en ung kvinde har siddet og kigget på et billede af en fitnessinfluencer med en kæmpe røv, minimalt tøj på og flexer sin krop på instagram, så kan det næste hun ser være en reklame for detoxkurer. Noget som overhovedet ikke burde findes i denne verden. Men algoritmerne skaber disse opstillede krav til de unge og den hypotetiske unge kvinde vil nok ikke tænke ”jeg er smuk og dejlig”, når hun bliver mødt med ovenstående kombination.

Grundet noget meget kompleks lovgivning, kan de sociale medier ikke stilles til regnskab for at deres algoritmer opspore og udnytter sårbare individer.

En lille røffel til artiklen fra Mazzeo et al, er at mange af disse undersøgelser de skriver om, er baseret på hvide kvinder i alderen 15-30 år og der er mangel på diversitet i studierne, for at kunne beskrive den generelle effekt af kropsimage og sundhedsideologi blandt unge.

Hvad er min pointe så?

Jamen, min pointe er at vi lever i en tid, hvor det er svært at finde ud af hvad er korrekt og ikke korrekt. Jeg kan sagtens sidde med min hat på, hvor der står #stoltfys og tænke alt hvad jeg ved og har lært er belyst i videnskaben og derfor har jeg og mine kollegaer ret.
Men sådan fungere det ikke.

Der er et psykologisk fænomen, som vi alle har mødt eller vil møde på et tidspunkt i vores liv. Enten i samspil med andre eller måske i os selv – ”The Boomerang Effect”*. Princippet hedder også ”the backfire-effect” og går ud på at man vil opsøge det man selv mener er korrekt.

F.eks. hvis man tager det nuværende politiske klima i USA, så vil en ekstrem Trump støtter, sige at han gør alt rigtigt for USA og verden, mens en modstander kan pointere alt der er gået galt med synlige beviser – Det er de synlige beviser der får effekten frem. Trump-støtteren vil afvise blankt og blive mere fastforankret i ideologien om at Trump er nummer 1. Det sker fordi dennes verdensbillede bliver forstyrret og vi som mennesker kan ikke lide at verdensbilleder forstyrres.

Det er lidt som at sige ”Lige børn leger bedst”. Vi identificere os med det verdensbillede vi har skabt, værende positivt eller negativt.

Hvis man så opsøger ”Sundhed” på sociale medier og man ryger ned i den kæmpe pøl af misinformation, så kan man hurtigt komme til at få forankret et verdensbillede der kan gøre en syg, fremfor at få ordentlig, videnskabeligt begrundede synspunkter og råd.

Sundhed er mange ting, men de sociale medier har gjort sundhed til noget ugenkendeligt og måske endda taget ”sundhed” som begreb og gjort det til noget ondt?

Personligt vil jeg mene at jeg er ”sund”, på trods af min vægt. Jeg har værktøjer til mit mentale helbred, jeg spiser varieret og spiser efter den type af træning jeg dyrker, jeg er aktiv hver dag og jeg har et godt bagland. Sundhed er ikke kun et udseende, sundhed er en tilstand. Min vægt påvirker mig i mange sammenhænge og det er både positivt og negativt, men hvis jeg kun så på min krop som et ideal for sundhed, så vil min verden hurtigt blive negativt.

Så jeg har sympati og en masse empati for de unge mennesker (Af alle aldre), som desværre falder i den fælde af, at sundhed er kun det som de ser på skærmen. Sundhed er så meget mere end det og ved at komme ud og opleve mangfoldigheden og se hvad man kan gøre, så vil man opleve at ”Sundhed” er en tilstand og ikke et resultat.